Med ønsket om et godt Nytår!
Mvh.
Fra den 1. december til den 5. januar er det tilladt at bruge fyrværkeri. Personligt har jeg meget svært ved at se ideen. Som det voksne og miljøbeviste menneske jeg er, synes jeg det er utroligt, at der hvert år sendes tons vis af forurening fra den værste skuffe ud i atmosfæren. Et er krudtrøgen, men er der nogen som tænker på de mange tons tungmetaller, der spredes efter en decembers bombardement? Hvordan ville vores ”friske luft” opleves, hvis alle jordens pt. 7,3 milliarder mennesker skulle få den festlige ide at futter ligeså meget fyrværkeri af, som vi gør her til lands? Hver dansker fyrede sidste år i gennemsnit 0,5 kg fyrværkeri af, og så kan du jo selv gøre regnestykket færdigt. Den samlede belastning, fra jord til jord, tror jeg ikke man skal regne på, alt den tid ”krudtet” produceres i det miljømæssige uland Kina, og tranporteres til vore breddegrader… Jeg kan acceptere, at vi en enkelt dag om året ”glemmer”, og futter noget krudt af. Jeg har selv hygget mig med krudtet, og jeg har tre sønner, der alle har glædet sig til legen med ild og brag. Jeg har ingen forhåbninger om at vi kan vende tilbage til rumlepotter og skralder, men ”less is more” så lad os få nu svineriet begrænset til Nytårs Aften. Så meget om miljø og bæredygtighed, og tilbage til emnet.
Det korte svar er; ikke så meget. Det er før al balladen begynder, der skal gribes ind. Jeg bliver som dyrlæge hvert år bedt om at udskrive noget beroligende til især hunde. Det har i rigtigt mange år været en supersælger på landets dyreklinikker at sælge beroligende medicin til skudrædde dyr. En god forretning, men en meget dårlig ide. For at få den ønskede beroligende virkning, skal dyret have meget store doser. Det ville svarer til at man hos lægen fik ordineret en flaske Whisky dagligt mod angst! Enkelte ville finde løsningen behagelig, og dem vil jeg dog anbefale at søge anden behandling. Efter at have skrev det ovenstående, må jeg indrømme at der findes dyr, hvor medicin er den eneste løsning. Svaret på mit retorisk spørgsmål er; tilvænning og aflæring. Alle levende væsner reagerer på pludselige sanse indtryk. Hvor kraftig reaktionen bliver, afhænger af grundpsyken. Angst er en naturlig adfærd, men accept er tillært. Vi skal med andre ord lære vore dyr ikke at være angst. Det gælder generelt, men i dette tilfælde handler det om skudrædhed.
Tilvænning.
Når den første træning i hjemmet er på plads, er det tid til at begynde tilvænningen til alt det der kan ske. I dette tilfælde angstfremkaldende sanseindtryk. Arbejds-/brugshunde bør helt fra fødslen være vænnet til pludselig støj. Det er de fleste opdrættere opmærksomme på. Anderledes er det med selskabshunde og katte. De skal gradvis vænnes til pludselige sanseindtryk. Det kan være en god ide at lade radioen køre fra første færd. Der kommer meget ud af en sådan kasse, og noget af det er også underligt for et lille uskyldigt kæledyr. Som ejer skal du altid reagere roligt på de uventede støjpåvirkninger der kommer. Ringer telefonen, så lad den ringe lidt uden du kaster dig efter den. Når det ringer på døren, så var rolig og upåvirket. En den lille en hvalp, så vent med at åben døren til den er i ro, og tag så stille og roligt imod din gæst og lad vedkomne hilse på hvalpen. Ro på, kulrede personer får kulrede dyr! Med katte er dette sjældent et problem, - med gæster altså.
Katte har det med først at søge kontakt, når der er ro. Tilvænning til fyrværkeri begynder med tilvænning til pludselige lyde. Skaf dig en rolig stund med dit kæledyr, og væn det langsomt til at pludselig larm ikke er farlig. En ske på et glasbord, eller et gulv kan være første lektion. Mens larmen forgår skal du ufortrødent nusse og snakke med det som om intet var hændt. Gentage øvelsen indtil dyret ikke reagerer på det mere. Man kan kalde det en slags desensibilisering. Opskriften følges mens indtrykkene forstærkes. Grydelåg balloner etc.. Der skal altid sluttes af med en succes, og hen af vejen skal der krydres med andre sanse indtryk, som flash fra fotografiapparater etc. Det vigtigste er at der altid sluttes af med en positiv accept fra dyret.
Til sidst vil jeg anbefale at du får en bekendt til at fyre noget krudt af udenfor ( og fra den 1. december til den 5. januar), alt imens du har en hyggestund med dit kæledyr indenfor. Alle tiltagene kan med fordel gennemføres med godbidder, eller under fodring. Man kan ligeledes prøve med at fremkalde en betinget refleks. Du kan indlede alle fodringer med et grydelåg der falder til jorden, eller en flash der fyres af. På den måde vil dyret forbinde sanseindtrykket med noget positivt. Der er mange veje der fører til målet. Der findes også CD/lydfiler med en masse larm som kan bruges til at opnå målet. Det vigtigste er at dyret lærer at der ikke sker noget dårligt selvom det larmer. Det absolut vigtigste er: Vent ikke til skyderiet begynder, før du finder ud af at dyret bliver angst ved pludselige lyde og lysglimt. Husk at angst er instinktiv. Selv efter intensiv træning, skal du ikke forvente at dit kæledyr ikke bliver bange. Jeg har aldrig set et kæledyr der med beundring ser på et festfyrværkeri, så det skal ikke være for dyrets skyld I skal fyre et superbatteri af i have eller på altanen! Skærm dyrene bedst muligt fra de muntre indslag!
Aflæring.
Når først skaden er sket er situationen straks værre. Som i alle andre forhold i livet, er forebyggelse bedre end helbredelse, og noget lettere.
Princippet i en aflæring er at få dyret til at acceptere at pludselig larm og sanseindtryk ikke er farlig. Vi skal med andre ord fra angst til bange. Angst er ukontrollabel og instinktiv, hvorimod det at være bange er en rationel følelse. Her vil jeg anbefale at man bruger den desensibilisering, som jeg har beskrevet ovenfor. Begynd med høj musik på radio eller fjernsyn i mens I er omkring dyret og foretager jer noget, som opleves hyggeligt af dyret. Det vil for de fleste dyr ikke give de store problemer, da det jo er en del af de fleste familiers hverdag. Prøv måske med ”Navarones Kanoner” eller lignende på fjernsynet i mens i hygger med dyret. Vær opmærksom på reaktionerne, og vær altid selv rolige. Ved tegn på angst gøres noget angstdæmpende. Det kan være nussen eller en godbid, men lad ikke dyret slippe væk. Det kan sagtens være at I skal være lidt myndige, men hold ud til dyret er faldet til ro og har accepteret situationen. Jo mere dyret falder til ro, desto mere roser I og giver godbidder. Det kan sagtens være en god ide, ikke at have fodret dyret før sessionen. Vejen til også dyrs hjerter går gennem munden, og det skal vi benyttes os af. Anskaf en cd/lydfil og spil den før og ved fodringen. Vigtigst af alt, forsøg at aflæs dyret. Disse velmente råd kan i nogle tilfælde resulterer i det modsatte af det ønskede. Både hunde og katte er individer, og hvis I ikke føler I kan klarer det selv, er det en rigtig god ide at kontakte en adfærdspsykolog. Som dyreejer kan man have opøvet nogle uhensigtsmæssige mønstre i samspillet med sit kæledyr, og dem kan man ikke selv bryde. Kontakt jeres dyrlæge mht. adfærdsterapi. Her synes jeg ikke I skal hoppe på vognen med beroligende midler (psykofarmaka), men I kunne overveje det i forbindelse med terapi. Der findes præparater ( feromoner) i handlen, som ikke er skadelige, og som hos nogle dyr giver en vis afslapning. Dem kan man trygt prøve.
Generelt:
Skærm så vidt muligt dyrene fra nytårskyderiet. Sørg for at dyrene er mentalt og fysisk trætte op til selve Nytårsaften, hvor skyderiet erfaringsmæssigt kulminerer. Det er lidt svært med katte, men luk dem væk fra spektaklet i et rum uden vinduer, og overvej lidt ”hvidt” støj fra en radio eller lignende. Tag hundene en tur til standen og gå dem godt trætte. Hvis en normal gåtur varer 20 min, så gå i to timer. På den måde er der en chance for, at de sover fra det hele. Skub for så vidt det er muligt dyrenes fodring nogle timer, eller lad helt være med at fodre dem, men giv i stedet noget de godt kan lide med en lang tyggetid (fyldte marvben etc.). Det ikke en god ide at lukke hundene inde i et mørkt rum alene. Det vil typisk bare styrke angsten. Hvis din hund er decideret skudræd, bør du overveje om du på nogen måde kan få den væk fra skyderiet.
Med ønsket om et godt Nytår!
Mvh.
Hvad du ønsker, skal du få, - men du skal bare passe på du ikke får noget du aldrig havde drømt om.
Mange ønsker sig brændende et kæledyr, og er det så ikke en oplagt gave ide til Jul? Man kan godt give en killing eller en hundehvalp i gave, men ikke på juleaften. I film ser man pakken under juletræet bevæge sig, og give lyde fra sig, og i pakken viser det sig at der er en lille nuser hundehvalp, der som det første slikker sin nye ejer i ansigtet. Glem det, sådan er det kun på film. Et dyr er ikke en ting, og vil være panisk hvis det blev pakket ind, og lagt under juletræet. Det ville være dyremishandling. Kunne man så ikke bare give dyret til den som man vil glæde på selve juleaften? Nej. Giv i stedet et løfte om at I sammen vil tage ud og købe det ønskede kæledyr. En juleaften med al hurlumhejet er ikke tidspunktet. Giv løftet sammen med en bog eller et stykke legetøj til dyret, og vent så til der er ro i familien. Sæt jer grundigt ind den dyreart I har besluttet jer for. Indenfor alle arter er der mange racer. Hver race har sine egenskaber.
En stor jagthund er meget forskellig fra en lille selskabshund. De forskellige katteracer er også meget forskellige. Er det første gang i skal have et kæledyr, vil jeg kraftig anbefale jer at vælge et ren racet dyr. Vælger I en blanding, er det meget vigtigt at I har mødt forældrene. Er I førstegangs ejere, vil jeg kraftig fraråde at I køber fra et dyreinternat. I kan få flere problemer end glæder. Anderledes forholder det sig, hvis I er mere erfarne.
Der er således mange ting I skal have talt om før den lille nye kommer ind i familien. I skal også gøre jer klart, at der er meget arbejde ved at få et nyt familiemedlem. Rent praktisk hvem der i det daglige skal have ansvaret for dyret. Hvem går tur med hunden? Hvem skifter kattebakken? Hvem renser buret, og sørger for rent vand og foder? Især for hund og kat er det vigtigt at de den første tid ikke lades alene hjemme. De kommer lige fra deres mor, og skal knytte trygge bånd til deres nye forældre, og så hjælper det jo ikke at den står på arbejde 12 timer i døgnet. Er det et barn der skal have kæledyret, er det de voksne der har ansvaret for dyret. Det er ikke fordi barnet ikke har alle mulige ønsker om at drage omsorg for dyret, men det er et ansvar det ikke moden til.
Mange kunne måske føle sig fristet til at give et marsvin eller en lille hamster, for de passe jo sig selv. Nej det gør de ikke, og fordi de holdes i et bur kræver de særlig opmærksomhed, og der skal kikkes til dem mindst en, og helst mange gange dagligt. Jeg har set skræmmende eksempler på gnavere fra børneværelser, hvor forældre ikke har været deres ansvar beviste.
Ro
Når et lille nyt medlem kommer ind i familien skal der være ro omkring det. Dyret skal blive tryg i de nye omgivelser. Det skal kunne knytte bånd til alt det og de nye uden angst.
Renlighed
Alle dyr er renlige. For de kæledyr der ikke står i bur, skal vores opfattelse af renlighed læres. Killinger skal lære at bruge kattebakken, og hvalpene skal lære at besørge uden for hjemmet. Begge dele skal trænes.
Regelmæssighed
Rutiner giver tryghed og vaner. Faste tider for fodring, rensning af kattebakke/bure og lufteture giver dyrene en mulighed for at få trygge rutiner.
Respekt
Man skal vise respekt for et kæledyr. Væk aldrig et sovende dyr. Er det nødvendigt, så gør det nænsomt. Specielt helt unge dyr har et stort behov for søvn, og det skal respekteres, hvis man vil have et harmonisk dyr.
Vi kan alle være fristede til at give vore kære firebenede familiemedlemmer noget af det gode julesul, men pas på det! Vi skal selv have gås og flæskesteg (økologisk selvfølgelig), og det ville da være en skam ikke at dele med hele husstanden. Husk ”less is more”, lidt men godt. Jeg ved ikke hvor mange hunde jeg i tidens løb har behandlet efter en gastronomisk højtid, men et er sikkert, der kommer rigtigt mange hunde væskende sår og hudkløe. Vådeksem, ”hot-spots”, Retrievereksem og proteinforgiftning, lidelsen har mange navne.
Dårlig mave er en anden hyppig lidelse. Lidelsernes opståen skyldes ofte pludselige skift i foderet. Efter højtiderne står vi med store mænger af madrester, som vi ikke nænner at smide ud, så dem får hunden eller katten. Pas på med det. Specielt hunde kan reagerer kraftig, men katte kan også få problemer. Giv dine dyr det sædvanlige foder, og giv en smule af det ekstra ”sul” på toppen. Specielt hund er vilde med menneskemad. Madrester skal ikke gå til spilde, men de skal heller ikke bruges som pet-food. Brug dem som krydderi på den daglige kost, eller overvej at lave dem til snacks.
Industrielt fremstillet ”dyreslik” er hyppigt noget af en blandet bolschebutik. Animalske og vegetabilske biprodukter af ukendt og eksotisk oprindelse klistret sammen af div. hjælpestoffer. Det kan godt være, der på pakningen står kyllinge- , okse- eller lammekød, men du skal ikke tro det drejer sig om de rene varer. Så hvorfor ikke lave dine egne hundesnacks?
En kødrest kan laves til en lækker snack. Skær kødet i mindre stykker og frys stykkerne ned. Så kan du bruge dem senere. Eller du kan tørre stykkerne i ovnen. Vore dyr er vilde med hjemmelavet jerky. Du kan finde mange gode opskrifter på nettet. Husk blot at slutte af med at sterilisere ved minimum 70 grader.
Glædelig Jul til jer og jeres kæledyr!
Mvh.